Notater
Match 51 til 100 fra 182
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 51 | Havde ifølge immigrationspapirne et ar i hovedet og psoriasis i ansigtet. | Kortmann, Turner Wilhelm (I853)
|
| 52 | Hendes navn er ifølge Tom Rene Vegeberg noget i retning af Nickoline, blev nok kaldt "Nikko" | Kaagaard (I824)
|
| 53 | Hillerslev herred tingbog: 1673, 21/1 Poul Olufsen, sal. Oluf Dragsbæks søn ved Klitmøller, får afkald fra sine brødre og svogre, Christen Olufsen, Peder Olufsen, Anders Olufsen, Niels Pedersen Skinnerup på sin hustru Karen Olufsdatters vegne og Salmand Andersen i Bjerregård pa sin hustrus Maren Olufsdatters vegne for arv efter deres fader, Oluf Dragsbæk, og for arv efter deres moder, Helle Christensdatter, som endnu lever. | Dragsbech, Karen Olufsdatter (I320)
|
| 54 | Hjemmedøbt af lærer Andersen. Ny Katastrofe over Klitmøller. 8 Fiskere forulykket 18 Børn blev faderløse. Sorgen har paany kastet sin tunge Skygge over Fiskerlejet Klitmøller, der kun for 2 Maaneder siden var klædt i Sorg i Anledning af Kystbaaden "Arken"s Forlis, hvorved 4 djærve Vestkystfiskere mistede Livet. Den ene af de forulykkedes Fiskeres Lig drev ind paa Sveriges Kyst og blev netop stedt til Hvile i Hjemlandets Jord Dagen før de to Kystfartøjer, der nu er forlist, stævnede paa Fiskeri fra Landingspladsen i Klitmøller. Ved den sidste alvorlige Katastrofe forliste Kystbaadene "Gefion" og "Emanuel", der var de eneste to Fartøjer, som gik paa Fiskeri Torsdag Morgen den 3. August, og det var Baadenes Hensigt at sejle sydpaa til Fiskepladsen udfor Thyborøn Kanal; men siden Baadene forlod Klitmøller har ingen set eller hørt noget til Fartøjerne, og en anden Baad fra Klitmøller, som vendte tilbage til Landingspladsen Torsdag Aften, har saaledes heller ikke set noget til de to forliste Fartøjer. "Gefion" og "Emanuel" var ventet tilbage til Klitmøller til Fredag Aften eller senest Lørdag Morgen, men endnu paa dette Tidspunkt var der ikke hørt noget fra dem, og der sporedes derfor nogen Uro i Fiskerlejet, hvorfra der blev spejdet ivrigt efter de to Baade og de 8 Kammerater, som var ombord i dem. Endnu Lørdag Aften var Fartøjerne ikke vendt tilbage til deres Hjemsted, og Uroen blandt Fiskerbefolkningen blev nu til Frygt for, at der skulde være tilstødt Fartøjerne og de ombordværende Besætninger en Ulykke. Søndag Morgen tidlig havde man alarmeret Redningsdamperen i Thyborøn, som sejlede ud paa Eftersøgning, medens 3 Kystbaade nemlig "Dannebrog", "Danmark" og "Havørnen" sejlede ud fra Klitmøller for at deltage i Eftersøgningen. Allerede i Løbet af Søndag Formiddag kom der til Klitmøller en foruroligende Meddelelse om, at Fisker Brix Pedersen, Ræhr, paa Stranden havde fundet nogle Krogrester og et Par Bøjer, der var mærket "A. A." - hvilket var Forbogstaverne paa Føreren af den ene af de savnede Kystbaade. Dermed svandt Haabet om at gense de 8 Fiskere, og Kystbaaden "Omega" forlod straks derefter Klitmøller for at foretage en Eftersøgning langs Stranden. Endnu før Middag vendte "Omega" tilbage til Klitmøller med Flaget paa halv Stang, da man havde fundet Liget af Fisker Kyora Grønkjær, der sejlede med "Emanuel", ca. 400 Meter fra Land mellem Klitmøller og Hanstholm. Liget var blevet fundet drivende i en Redningsvest, og det var paa det nærmeste uskadt. Herefter kunde der ikke være Tvivl om, at det frygtelige, man havde anet, virkelig var sket. To Kystbaade maatte anses for at være gaaet tabt og 8 Fiskere for at være forulykket. Efterhaanden som den "sorte" Søndag gik fik man i Klitmøller mere og mere Vished for, at det ikke kunde være anderledes og paa samme Tid bredte Sorgen og den lammende Fortvivlelse sig fra Hjem til Hjem i Klitmøller, hvor alle Mennesker føler sig som een stor Familie. Først ved Aftenstid vendte de tre Baade, som om Morgenen var gaaet paa Eftersøgning, tilbage til Klitmøller. De havde ogsaa været ude for farlige Oplevelser, men var sluppet med Skrækken. Ogsaa Redningsdamperen vendte tilbage uden at have fundet noget fra de savnede Baade eller deres Besætning. Hvorledes den sørgelige Ulykke er foregaaet, kan man altsaa foreløbig kun gisne om, men der er meget, som tyder paa, at Fartøjerne har været i Følge med hinanden, og at Ulykken er sket udfor Stenbjerg Fredag Aften. At Kyora Grønkjær har været iført Redningsbælte kunde endvidere tyde paa, at "Gefion" maa være forlist først og endda saa meget før "Emanuel", at dennes Besætning har kunnet naa at iføre sig Redningsbælter. Der er tillige fundet en Luge og en Træbøje, som var bundet sammen til en Slags Flaade, og det har Besætningen paa den sidst forliste Kutter altsaa aabenbart ogsaa faaet Tid til. De forulykkede Fiskere. Med de to Kystbaade forulykkede som nævnt 8 Fiskere. De efterlader sig foruden Enker ialt 18 Børn, hvoraf 11 er ukonfirmerede. De forulykkede Fiskeres Navne er: Fra "Gefion": Føreren, Fisker Albert Marinus Holler, f. den 25. Januar 1896 i Klitmøller. Efterlader Enke og fem Børn, deraf et ukonfirmeret. Fisker Thorvald Andersen Grønkjær, f. den 2. August 1906. Efterlader Enke og fire Børn, deraf 3 ukonfirmerede. Fisker Johannes Brund, f. den 11. Marts 1907 i Klitmøller. Efterlader Enke og et ukonfirmeret Barn. Fisker Niels Chr. Vegeberg, f. den 14. August 1916 i Klitmøller. Efterlader Hustru og seks Børn, deraf 4 ukonformerede. Fra "Emanuel": Føreren, Fisker Anders Andersen, f. den 4. Oktober 1892 i Klitmøller. Efterlader Hustru og to voksne Børn, idet to af hans Sønner omkom med samme Baad, nemlig: Fisker Jenms Emil Andersen, f. den 17. Marts 1918, efterlader Enke og et Barn, og Fisker Thomas Chr. Andersen, f. den 2. Maj 1919 i Klitmøller, forlovet, samt Fisker Kyora Andersen Grønkjær, f. den 23. April 1903 i Klitmøller, efterlader Enke og en Drend paa 4 Aar. Kyora Grønkjær, hvis Lig man fandt, var Broder til Thorvald Grønkjær, der forliste med "Gefion", og en tredie Broder Aksel forliste med "Arken" den 1. Juni. Kyora Grønkjær var tillige gift med en Datter af Anders Andersen, der mistede to Sønner. En Svoger til de tre Brødre Grønkjær var Chr. Odder Pedersen, der ogsaa forliste med "Arken", og som begravedes Onsdagen før de to forliste Fartøjer gik til Havs. De fleste af de forulykkede Fiskere havde eget Hus i Lejet. Albert Holler havde boet i Klitmøller hele sit Liv, medens Thorvald Grønkjær i sine unge Dage havde sejlet. Han blev gift for 14-15 Aar siden og har boet i Klitmøller siden Giftermaalet. Hans Andersens Forældre er begge levende. De boede ellers i Vangsaa, men flyttede til Klitmøller for 3-4 Aar siden. Grønkjær lod da bygge et Hus til dem. Johannes Brund, der har været gift en halv Snes Aar, boede sammen med sin Mor, der er Enke. Niels Chr. Vegeberg var Søn af afd. Fisker Martin Vegeberg. Hans Hustru er en Søster til Smed Kaagaard, Hørdum, og han efterlader sig mange Søskende, hvoraf flere er bosat i Lejet. De tre førstnævnte havde fisket sammen gennem mange Aar, medens Vegeberg havde været med det sidste Par Aar. "Emanuel"s Forlis udslettede næsten en hel Familie. Anders Andersens Forældre er begge levende og bor i Klitmøller. De er over 80 Aar. Anders Andersen fejrede for faa Aar siden 25 Aars Jubilæum ved Redningsvæsenet. I 1935 udnævntes han til Næstformand i Redningsvæsenet og i Efteraaret 1943 efter Morten Odders Død blev han Formand for Redningsbaaden. Hans Søn, Jens Emil Andersen, var gift for 1½ Aar siden. Kilde: Vestjysk Fiskeritidende, 11. Aargang, 1944, Nummer 3, side 1-2. | Vegeberg, Niels Christian (I192)
|
| 55 | Hollænder | Nico (I630)
|
| 56 | I 1880 er hans erhverv sadelmagermester i 1885 efter de er flyttet fra Møntergade i kbh. til Sankt gertruds stræde har han skiftet erhverv til tapetsermester. | Bodholdt, Tapetserermester Christian William Nielsen (I153)
|
| 57 | I det historiske familieregister for Besdsted sogn står der: Rasmus Nissen Johnsen (16. apr. 1843 - 19. juli 1881) i Bedsted F: gårdmand i Bovlund, John Nissen Johnsen og Lene Christine Nissen Gift med Caroline Andrea Hansen (-) 1. John Nissen Johnsen (c1872 -) 2. Caroline Amalie (c1875 -) 3. Bodil Christine (c1877 -) 4. Anders Hansen (1. marts 1880 - 19. nov. 1881) | Johnsen, Arbejdsmand John Nissen (I399)
|
| 58 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Rasmus Christian Bodholdt / Georgia Scribner (F199)
|
| 59 | I en folketælling fra 1850 skrives fødested som Alling Sogn, Skanderborg Amt. Hun er dog ikke at finde i kirkebogen. ?? | Sørensdatter, Ane (I295)
|
| 60 | I en folketælling fra 1870 Skrives navnet som Maren Kjerstine Christensen. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Ved hendes død, står der i kirkebogen: Død på kommunehospitalet. Bopæl: Vestervang 22 | Christensen, Marie Kirstine (I430)
|
| 61 | I folketælling fra 1787 hedder hun Jørgensdatter. I folketælling fra 1801 hedder hun Hansdatter. Ved sin død i 1841 står der Johansdatter i kirkebogen. Ved sin død i 1841 står der i kirkebogen at hun var 87½ år. Det betyder at hun må være født omtrent marts 1753. | Johansdatter, Karen (I471)
|
| 62 | I folketælling fra 1801 er navnet Jens Monsen. Sansynligvis en afskriftsfejl. | Mogensen, Bonde og gårdbeboer Jens (I500)
|
| 63 | I folketælling fra 1801 noteres erhverv: Jordløs huusmand og pottemager. | Pedersen, Pottemager Rasmus (I376)
|
| 64 | I folketælling fra 1834 står der: Ernæres af hendes mand, der har fast tjeneste i Fruering sogn (Røde Mølle). Forsørger sig selv. | Jensdatter, Mette Katharine (I271)
|
| 65 | I folketælling fra 1845 "Niels Chr. Wegeberg" | Draxbech, Niels Christensen (Vegeberg) (I226)
|
| 66 | I folketælling fra 1855 bor hun sammen med sin mor Dorthe Smed (enke) og sin et årige søn Niels Vegeberg. I denne tælling står hun selv som: Mette Marie Vegeberg. Hun omtales også som Mette Marie Nielsdatter Draxbech. Er de forvirret ??? | Draxbech, Mette Marie Nielsdatter (Vegeberg) (I181)
|
| 67 | I forbindelse med en socialreform i ca 1933 greb myndighederne ind overfor den store familie. Ejnar kom ud og tjene i en alder af ca 10 år. Det var der også et par af de andre søskende der kom. Tre søskende kom på DKI i Brejning. DKI = De Kellerske Institutioner. En motorcykelulykke sendte Ejnar på hospitalet i Ebeltoft i længere tid. kender ikke det nøjagtige årstal men gætter på engang i 50'erne. Hans krop var vind og skæv efter de mange knoglebrud, mest udtalt var det, at hans ene ben var 6 cm kortere end det andet. Ejnar døde dagen før den store decemberstorm i 1999. Sønderjylland blev meget hårdt ramt af stormen. | Sørensen, Fodermester Ejnar Børge (I2)
|
| 68 | I FT - 1801 - hedder hun Ane Margrethe Nielsdatter i en senere FT - 1834 er "Ane" forsvundet. | Nielsdatter, Ane Margrethe (I483)
|
| 69 | I FT - 1834 kaldes han Christian - gætter på at det er en skrivefejl. | Jacobsen, Christen (I443)
|
| 70 | I FT - 1834 står om drengen: For tiden på sygehus i Skanderborg. | Jacobsen, Jens Christian (I490)
|
| 71 | I FT - 1916 var han uarbejdsdygtig ved sygdom. | Brund, Murer Christian (I160)
|
| 72 | i FT 1850 - Huusmand, Biskolelære, Indkaldt til krigstjeneste. Navnet skrives i FT 1850 Christen Brand, sansynligvis afskrivningsfejl. | Brund, Christen (I493)
|
| 73 | I FT fra 1840 er han opført som Huusfæster og Wæwer. Ved hans død står der i kirkebogen: Fattiglem. Forhenværende fæstehusmand i Haldrup. | Poulsen, Daglejer Chresten (I465)
|
| 74 | I FT fra 1840 figurere Rasmus Petersen som søn. (8 år) Christian Mortensen bliver først gift i 1837 hvilket betyder at det formentlig ikke er hans søn, men en søn som Helle Christendatter har fra tidligere. Efternavnet "Petersen" tyder også på at hans far hed Peter. Sogn: Lading Amt: Århus Brudgom: Christian Mortensen Opholdssted: Fajstrup Brud: Helle Christensdatter Opholdssted: Skørring Vielsesdato: 21. Oktober 1837 Kirkebogens vielsesdata: Brudgom: Christian Mortensen, 61 Aar, Indsidder i Faistrup, 3die Ægteskab Brud: Helle Christensdatter, 29 Aar, Datter af Huusmand Christen Børsing i Schjørring Forlovere: Gaardmænd Peder Hougaard og Huusmand Rasmus Madsen i Faistrup Trolovelsesdag: Anmeldt: 28de Marti Vielsesdag: d. 21de Octbr. Arkiv: C 352-4 Folie: 150 Noter: | Mortensen, Daglejer Christian (I456)
|
| 75 | I FT fra 1880 bor familien i Hjørring Købstad, Klokagervej, matr. 148, forhuset, stuen. | Mortensen, Jørgine (I524)
|
| 76 | I FT fra 1880 bor familien i Hjørring Købstad, Klokagervej, matr. 148, forhuset, stuen. I samme folketælling står tillige. Skomager, Husfader, Fattigvæsnet. | Christensen, Skomager Frederik Møller (I523)
|
| 77 | I kirkebogen for Veng står der ved hans død: "Fundet død på marken" Han er fundet død d. 2 Januar i 1840 og allerede i febuar ved folketællingen er konen og to børn på fattighuset i søballe. -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Samtlige personer i husstanden Viborg, Lysgaard, Thorning, Torning, Gl. Fridrichs Mose, 109, FT-1787, B4064 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jens Jespersen 57 Gift Mand Bonde og Huusmand Maren Mikkelsdatter 42 Gift Kone Jacob Jensen 8 1 Søn af 1ste ægte. Godske Christian 2 1 Søn af 2det ægte. --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | Jensen, Insidder, Fisker, Daglejer Jacob (I488)
|
| 78 | I Kirkebogen fra 1896 står navnet som "Marie Kirsten Nielsdatter" I folkletællinger fra 1834 og 1840 Står navnet som Kirsten Marie Nielsdatter. Da drengen Chresten Jackobsen fødes står moderens navn som "Kirsten Marie Nielsdatter" Iøvrigt forsvinder hun på mystisk vis efter mandens død i 1840. En kort overgang var hun på fattighuset i Søballe sammen med sind to børn Nielsine Jackbsdatter og Jørgen Jacobsen. Hun kan derefter ikke findes i nogle folketællinger. Hendes moder dør ifølge kirkebogen i Østbirk 1896 samme dag som hun fødes. | Nielsdatter, Kirsten Marie (I489)
|
| 79 | I Kirkebogen står noteret: Røgter, Kielsgaard Teglværk, gift. Død 62 år gammel ved selvmord (Hængning) | Nielsen, Pottemager Rasmus (I294)
|
| 80 | I kirkebogen står: Ungkarl og Gartner "fra" "Brede" Jens Sigersted og ... Dorthea Sophie Leyffer Forlover: Mathis Leyffer | Familie: Gartner i Erimitagen Jens Sigersted / Dorthea Sophie Løffler, (Leyffert) (F62)
|
| 81 | I kirkebogen ved hendes fødsel står der: Som barnefader udtages Rasmus Nielsen. (Uægte datter) | Rasmusdatter, Micheline Mette Chatrine (I762)
|
| 82 | I kirkebogen ved Ruths fødsel står der: Hjemmedøbt af sognepræst Blinkenbjerg, sognepræst i Stilling kirke. (5 Marts 1937) Faddere: Tækkemand Ingvard Bengtsen Mjesing Frk. Johanne Rasmussen Ørting Samt barnets forældre. ----------------------------------------------------------------- Tjente flg steder. Tyregaarden i gram Skaarup "Børge Krogh" Ingerslev Hovedgaard Ingerslev Efter sin skilsmisse fra Ejnar tog Ruth en uddannelse som beskæftigelsesvejleder og arbejdede derefter på forskellige plejehjem. | Bengtsen, Beskæftigelsesvejleder Ruth (I3)
|
| 83 | I samme folketælling fra 1834 har børnene forskellige efternavne - aner ikke hvorfor. | Poulsen, Marie Catrine (I485)
|
| 84 | Ifølge kirkebogen for Stjær sogn, Århus Amt under afsnittet for særlige tilførsler, Opslag 356. Udtræder Søren Bendtsen d. 8 Oktober, sammen med sin datter, Syerske Ane Kirstine Bendtesn, af folkekirken. På opslag 357 indmeldes Ane Kirstine i folkekirken igen d 22 Marts 1938 | Bengtsen, Ane Kirstine (I759)
|
| 85 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: TV Producer Poul Erik Sørensen / Henriette Vegeberg (F2)
|
| 86 | Ikke verificeret! København, Sokkelund, Lyngby, Brede Kaabber Werk, Brede, 247, FT-1787, C2573 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jens Sigersted 32 Ugift Hosbonde Gartner Henrich Mathiesen 33 Gift Mand Arbeidsmand Karen Hugos Datter 32 Gift Kone Hugo Henrichsen 2 Barn | Sigersted, Gartner i Erimitagen Jens (I172)
|
| 87 | illerslev herred tingbog: 1673, 21/1 Poul Olufsen, sal. Oluf Dragsbæks søn ved Klitmøller, får afkald fra sine brødre og svogre, Christen Olufsen, Peder Olufsen, Anders Olufsen, Niels Pedersen Skinnerup på sin hustru Karen Olufsdatters vegne og Salmand Andersen i Bjerregård pa sin hustrus Maren Olufsdatters vegne for arv efter deres fader, Oluf Dragsbæk, og for arv efter deres moder, Helle Christensdatter, som endnu lever. Skuder og skippere i Klitmøller: 668 viser regnskab for told og konsumption, at der er kommet flere skudeejere til, nemlig : Peder Nielsen, Christen Olufsen Dragsbech, Anders Poulsen, Anders Nielsen Bagge, Christen Nielsen Odde, Christen Christensen Blach, Peder Olufsen Dragsbech og Anders Nielsen e element, er det noget af en præstation, at han er sluppet levende hjem med denne last i den åbne båd. Skudeejere og skippere i Klitmøller før 1705: Nævnt 1668, 1680, 1689 Skuide med ukendt navn, sandskude 1705-1708 Christen Olufsen Dragsbech 1/3 part | Dragsbech, Chresten Olufsen (I282)
|
| 88 | Ingeborg Og Svend Åge var ikke gift. | Familie: Svend Åge Filthuth / Ingeborg Louise Vegeberg (F16)
|
| 89 | Jacob danefærdvej 13 - Frederiksberg. Boede der, døde måske der. Buschauffør. | Christiansen, Sporvejsfunktionær Alfred Oskar (I195)
|
| 90 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Beeching, Johan Ernest (I846)
|
| 91 | Johanne Chrestendatter får sønnen Anders uden for ægteskab. Albrect Andersen er derfor ikke Anders Mikkelsens søn. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Samtlige personer i husstanden Skanderborg, Hjelmslev, Veng, Nørre Wissing bye, et huus, 70, FT-1855, C3035 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Albrect Andersen 65 Gift huusfader, kludesamler Laasbye sogn, Skanderb. Amt Johanne Chrestensdatter 62 Gift hans kone Her i sognet Ellen Albrectsen 29 Ugift deres datter, sypige Her i sognet ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Samtlige personer i husstanden Skanderborg, Hjelmslev, Veng, Nørre Vissing Bye, et Huus, 174, FT-1834, B6214 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Albret Andersen 44 Gift Huusmand og Kludesamler Johanne Chrestensdatter 41 Gift hans Kone Anders Michelsen 11 Ugift deres søn Ellen Katrine Albretsdatter 8 Ugift deres datter ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Samtlige personer i husstanden Skanderborg, Hjelmslev, Veng, Nørre Vissing, et Huus, 196, FT-1845, B7387 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Albrect Andersen 53 gift Kludesamler Laasbye Sogn, Skanderb. Amt Johanne Chrestens Datter 52 gift hans Kone Heri Sogn. Ellin Albrects Datter 19 ugift deres Datter [Heri Sognet] Chresten Sørensen 80 Enkem. Bødker [Heri Sognet] | Chrestensdatter, Johanne (I421)
|
| 92 | Johns Vej 35 Matr. nr. 18, Klitmøller Sølimitsted nr. 17. Folketælling 1787 nr. 16. I 1787 var Christen Nielsen Dragsbech (1753-1815) fæster af et jordløst hus i Klitmøller tilhørende Niels Christensen Thorup. Christen Nielsen Dragsbeck kaldtes ofte Vegeberg til forskel fra en ældre broder af samme navn. Han var søfarende og blev 1782 gift med enken efter Anders Madsen Møll: Mette Marie Poulsdatter Brandi (1753-1832). Deres søn: | Drasbech, Christen Nielsen (I233)
|
| 93 | Kilde: A. Hjort Rasmussen: Skudefart og Limfjordshandel - længere nede Kilde: Skuder og skippere i Klitmøller - længere nede Kilde: Hillerslev herreds tingbog - længere nede Kilde: Historisk årbog for Thisted amt, 1954 - længere nede A. Hjort Rasmussen: Skudefart og Limfjordshandel: Skudehandlerne var rige og velbjærgede folk og nævnes af og til i 1700-årene som kontrast til de fattige husmænd, som måtte leve af fiskeriet. Skudehandlernes velstand gav sig udtryk i kostbart bohave og i klædedragten. Det var ikke enhver bonde beskåret at gå med paryk, men det kunne de store skudehandlere tillade sig. Rigdommen ses blandt andet også i skifterne. Her forekom-mer en overdådighed af tøj og kostbare stoffer, og livstykker af silke, kniplingsærmer og bjørneskindsmuffer var ikke sjældenheder. Da Poul Olufsen Dragsbech døde i 1721 efterlod han sig ikke alene et meget stort antal ejendomme i Thy, men duge og servietter af drejl og damask samt hele 12 ryslæderstole og en løjbænk med ryslæderbetræk. Skudehandlergårdene afveg i det ydre ikke meget fra den øvrige bebyggelse i Thy, men de var større og havde en mere varieret rumfordeling. Indvendig gav de naturligvis udtryk for den velstand, som fulgte i kælvandet af søhandelen. De egentlige pakhuse lå ikke ved skudehandlergårdene, men nær den fælles ladeplads ved stranden. Som direkte lagre til langtidsopbevaring af f.eks. korn brugtes bygningerne dog ikke, man må nok snarere forestille sig en kortvarig opbevaring i forbindelse med de enkelte udskibninger. Skuder og skippere i Klitmøller, red, af Henrik Bygholm: Allerede i 1668 omtales Poul Olufsen Dragsbech som selvejer i Vester Mølle i Klitmøller, sammen med møllerne Peder Pedersen Søe i Mellem Mølle og Mads Pedersen Bagge i Øster Mølle. De var tilsyneladende de første, der blev selvejere i Klitmøller. Poul Olufsen Dragsbech er utvivlsomt den rigeste skudehandler, der har levet i Klitmøller. Han døde i 1721, 74 år gmmel. havde fra sin ungdom været med i skudefarten ejede selv en skude og halvdelen af en anden. Når han havde tjent mange penge gennem skudefart og handel, omsatte han dem i landejendomme. Han opgav selv i 1715 til skattevæsenet, at han ejede ialt 21 ejendomme, deraf ni i Vester Vandet, en i Vang, fem i Sennels og to i Hjardemaal, tilsammen 54 tdr. hartkorn. Blandt disse ejendomme var også herregården Momtoft i Sennels, som han overlod datteren Helle ved giftermål med Anders Raaer. Skudeejere og skippere i Klitmøller før 1705, nævnt 1680, 1688, 1689, 1703, 17?? Ejer af sandskuden Sct. Johannes: Ejere: 1703 - 1715 Poul Olufsen Dragsbech 1/1 part 1716 - 1720 Poul Olufsen Dragsbech 1/2 part Oluf Christensen Dragsbech 1/4 part Christen Christensen Dragsbech 1/4 part Skipper: 1703- 1704 Poul Olufsen Dragsbech Sandskude - ukendt navn: Ejer; 1703-1709 Poul Olufsen Dragsbech u part Peder Pedersen Hassing u part Skipper: Peder Pedersen Hassing. Skuden solgt til Norge Taalmodighed, sandskude: Ejer: 1709 Poul OLufsen Dragsbech 1/3 part 1710-1719 Poul Olufsen Dragsbech 1/4 part Hillerslev herred tingbog: 1673, 21/1 Poul Olufsen, sal. Oluf Dragsbæks søn ved Klitmøller, får afkald fra sine brødre og svogre, Christen Olufsen, Peder Olufsen, Anders Olufsen, Niels Pedersen Skinnerup på sin hustru Karen Olufsdatters vegne og Salmand Andersen i Bjerregård pa sin hustrus Maren Olufsdatters vegne for arv efter deres fader, Oluf Dragsbæk, og for arv efter deres moder, Helle Christensdatter, som endnu lever. Historisk årbog for Thisted amt, 1954: Uret i Vester Vandet kirke: I 1690 skænkede de to gode mænd, Poul Olufsen Dragsbech i Klitmøller og Peder Bendixen i Vandetgaard den prædikestol, der stadig bruges. | Dragsbech, Poul Olufsen (I369)
|
| 94 | Kilde: Emibas (cd) Post 236474 Petersdotter, Ingrid Greta Dotter (ogift kvinna) f. 5/10 1849 i Södra Ljunga, Kronobergs län (Småland) Utvandrad 23/4 1870 från Runkarp Norregård, Södra Ljunga, Kronobergs län (Småland) till Jylland, Danmark Källa: Husförhörslängd, s. 114 Emibas emigrationsakt: Södra Ljunga G 1870 006 Onormerade namnformer: Destinationsort: Jylland Destinationsland: Danmark Død før 13 November 1917, men jeg kan ikke finde hendes død i kirkebogen for Stjær. Måske har de boet andetsteds, hendes mand Søren Bengtsen dør i Stjær. | Pettersdotter, Ingrid Gretha (I266)
|
| 95 | Kilde: Internettet: Wegeberg - længere nede Kilde: Skuder og skippere i Klitmøller - længere nede Kilde: Hillerslev herreds tingbog - længere nede Internettet: Wegeberg: Deltog i mødet 8/8-1665 på Hansted Mølle Skuder og skippere i Klitmøller: Hos møller i Hansted Mølle og skudeejer Niels Henriksen, hvor Klitboerne samledes d. 8. august 1665 og skrev til kongen: G. Krogh-Jensens: Den Thylandske Skudefat. Thisted 1967: Skudefarten i Klitmøller. Skudehandelen, der formentlig går tilbage til middelalderen, foregik med skibe, der kunne sejle "lige på sandet" og derfor ikke var afhængige af en havn. Sent på efteråret blev de trukket op i klitterne, hvilket krævede 30-40 mands arbejde. De blev lastet, mens de lå for anker uden for brændingen ved hjælp af en "skibningsbåd", hvilket ikke altid var lige let. Der deltog både danske og norske skibe i skudehandelen. Fra Thy eksporteredes landbrugsprodukter (Danmarks første landbrugs-eksport af nogen betydning) først mest korn, mel og gryn, senere også mere forarbejdede landbrugsprodukter. Fra Norge importeredes først og fremmest træ, men også forskellige oversøiske varer og norske fjordheste, der den dag i dag er særligt almindelige i Thy. Skudeskipperne var også købmænd, d.v.s. de opkøbte selv fra oplandet de landbrugsvarer, de sejlede til Norge, og afsatte også selv de importerede varer. Dette bragte dem i konflikt med købmændene i Thisted, for ifølge deres købstads-rettigheder skulle al handel foregå over købstaden. I 1665 mente borgmesteren i Thisted, at han kunne forbyde skudehandelen, men på et møde i Hansted Mølle skrev 16 skippere fra Hansted og Klitmøller i fællesskab - bistået af en skrive- og formentlig også formuleringskyndig person - et brev til kongen med følgende indhold: "Stormægtigste højbårne fyrste, allernådigste herre og konge. Vi fattige underskrevne strandmænd boende i Jylland ved Vesterhavet på Hanstholm og ved Klitmøller må i højeste måde vores nød og betrængsel for Eders kongelige Majestæt fremføre. En ung mand ved navn Peder Justesen, som nylig er blevet borgmester i Thisted, beængster os ved at ville forhindre den ældgamle skik og brug, som har været tilladt os og vore forgængere fra Arilds tid, saalænge vi hidindtil ved vesterhav i nogle smaa Hytter og Huse boet haver, af Borgemester og Raad udi Tisted haver været u-despurterlig og u-paatalt, som med hosfølgende lovlige Tingsvidne underdanigst bevises, at de Mænd, som boet haver ved Vesterhavet, som vi fattige Strandmænd nu boer, haver altid brugt smaa Sandskuder eller store Fiskebaade at drage ud paa Havet at fiske med, og naar Fiskeriet ikke vilde lykkes, da haver de enten for Tisteds Mænd eller for sig selv sejlet paa Norge med en Snes Tønder Korn eller mel at søge deres ringe Næring eller Ophold; thi som vi fattige Strandmænd bor i Sandbakker, avles hverken Høe eller Korn, men af Havet faar vi at nære os med Hustru og Børn. Skulle derfor vi fattige Strandmænd betages den ældgamle Skik, Brug og Frihed ej at maatte have vores smaa Sandskuder eller store Fiskebaade, som den ny unge Borgemester peder Justesen alleneste paataler, da maatte ikke allene vi fattige Standmænd med Hustruer og Børn af Hunger og Nød undkomme, men endogsaa alt Landet her omkring, som ved denne vores smaa Søfart hjælpes og understøttes, skulde lide Trang og Skade derover, og allermest forgik Eders kongl. Majestæt den aarlige Indkomst og Told, som vi erlægger rigtig i Tisted paa Kgl. Toldbod, hvilket altsammen denne unge og nye Borgemester Peder Justesen ikke betænker, begriber eller forstaar, der dog hans Ed hannem tilholder underdanigst skal søge Eders Majestæts og Undersaatternes, hvor han haver at sige, Gavn og Bedste, ingen Middel til Vederlag for Tolden fremviser han heller, hvormed det kunde ske og erstattes. Saa at herud af kan ses, at en utidig, ubetænksom og skadelig Capritz bemeldte unge Mand og Borgemester er paakommen, hvilken, dersom den fik Gænge, da maatte vi fattige Strandmænd med Hustruer og Børn aldeles fordærves og undergaa. Er derfor til Eders Kgl. Majestæt vor allerunderdanigste Bøn og Begæring, at vi fattige Strandmænd, som bor blandt nogle Sandbakker, maa herefter, som fra Arildstid hidindtil sket er, ubehindret bruge og beholde vores smaa Sandskuder enten til Fiskeri paa Havet eller at sejle paa Norge med til vores Føde og Ophold med Hustru og Børn; hans Kgl. Majestæt skal vi underdanigst give rigtig Tolden, saa at ingen Klagemaal derover skal komme. Vi fattige Starndmænd formoder underdanigst herpaa Kgl. naadigste Resolution Svar og Tilladelse. Den almægtige Gud vil saadan Kgl. Naade rigeligen igen belønne med et langvarigt, fredeligt og roligt Regimente, og vi fattige Standmænd med Liv, Blod, Gods og Formue forblive eders Kgl. Majestæt tro Underdanie, saa længe vi lever." Skreven i Hansted Mølle ved Vester Hav den 8. August Anno 1665. Jep Pedersen Krabbe JPK Christen Nielsen Odde CNO Peder Bagge PB Anders Poulsen APS Oluf Christensen Dragsbech OCD Anders Andersen Frost AAF Anders Nielsen egen Handt Peder Nielsen Skinderup PNS Christen Mortensen Kløvborre CMK Niels Henrichsen NHS Lauritz Laustsøn LLS Christen Andersen Riis CAR Anders Søfrensen ASS Christen Christensen Løber CCL Peder Søfrensen PSS Oluff Christensen Krog OCK Blandt underskriverne var der kun 'en der kunne skrive sit navn med "egen hånd". De øvrige skrev deres initialer og skriveren skrev så deres navn fuldt ud. Klagen blev derefter den 29. august 1665 sendt til borgmester Peder Justesen, hvis redegørelse til kongen lyder: Er herpaa min allerunderdanigste Erklæring: " At jeg haver ladet tiltale bemeldte Strandmænd er sket af den Aarsag, at jeg befrygtede, at der skulde ske nogen Underslæb og Urigtighed mod Kongens Told, dersom samme Mænd skulde saaledes sejle paa Norge, men eftersom jeg fornemmer af denne deres allerunderdanigste Supplication, at de tilbyder sig at ville rigtig erlægge Tolden, saa at ingen Klagemaal derfor over dennem skal komme, behager det naadigst hans Kgl. Majestæt, at de maa herefter, som hidtil sket er, bruge deres Strandskuder at sejle paa Norge med, dennem og deres Hustruer og Børn at nære og forsørge, haver jeg intet dertil at sige, men udi al Underdanighed vil have det henstillet til Hans Kgl. Majestæti naadigste Resolution. Tisted den 26. januar 1666. Peder Justesen." Den ønskede tilladelse fik strandmændene på Hanstholm og ved Klitmøller d. 24. september 1666. Tilladelsen lød på, at de på Norge måtte forhandle deres "Korn og andre uforbudte Varer", og derfra igen hente "saa meget Tømmer, som de til deres Bygninger haver fornødent". Kongen - eller hans embedsmænd - gav underskriverne ret i deres klage og skudefarten fortsatte uhindret - om end ikke ubeskattet frem til ca. 1850. _________________________ Skuder og skippere i Klitmøller: Oluf Christensen Dragsbech var en af Klitmøllers mest velhavende skudeejere. Han tilranede sig sammen med tre andre nogle ankertove på ulovlig vis, og de ville ikke godvilligt give dem fra sig igen. Derfor blev de indstævnet for herredstinget den 10. november 1641. Her hedder det...."formedelst de paa kongelig Majestæts forstrand af havet have optaget en del stykker ankertov". Herredsfogeden afviste denne sag, men herover følte kongens repræsentant, lensmanden, sig stødt og appellerede til Viborg Landsting, i hvis dombog for 1646 den er refereret. Oluf Christnsen Dragsbech gav selv møde på de indestævnedes vegne, men dommen gik dem imod. Den forpligtede dem til førstkommende mandag at give møde ved Vester Vandet kirke og sammen med lensmandens ridefoged, Peter Madsen, følges til Hundborg herredsting, hvor de skulle aflevere de omstridte ankertove og samtidig aflægge ed på, at det var de rigtige, de afleverede, hvormed sagen bilagdes, selvom det ikke var småting, der var tale om. Det berettes, at tovene fyldte flere vogne. Skudeejere og skippere i Klitmøller før 1705: (1605-1672), nævnt 1642, 1665, 1670, 1671 Skuder og skippere i Klitmøller: Oluf Dragsbech mødte op 4. oktober 1670 på Hillerslev herreds - i flg. tingbogen - og begærede dom over Salman Andersen ved Bjerregaard, Vester Vandet, for fire års landgilde, arbejdspenge og ugedage. Derefter indstævnede han samme mand, denne gang for lejermål med en pige, der tjente hos ham. Oluf Dragsbech havde "forleningsbrev" fra godsejer fru Anne Lunou på Nebel fra 20. maj 1663, da hun skyldte ham 262 Rdl. Det var i henhold til forleningsbrevet, at fæsteren indstævnedes for lejemål, da de bøder, der idømtes for denne forseelse, tilfaldt husbonden. I parentes bemærket var Salmand Andersen gift med en datter af Oluf Dragsbech, men det tog svigerfaderen ikke hensyn til. Hillerslev herreds tingbog 1666 - 1686: Morten Andersen på Kgl.M.s generalinspektør over de (jydske st)rande, hans vegne, irettelægger en opsættelse af dette ting fra den 21. april sidst forleden, formeldende at Olluf Dragsbech og Peder Møller ved Klitmøller var stævnet den dag til dom efter indholdet af et tingsvidne af 3. marts (også irettelagt i dag), hvori Jep Krabe ved Klitmøller og Christen Christensen Blach ibm. har vidnet, at de d. 6/1 1668 så "et stykke vrag", som var indkommen norden for Klitmøller. Det lod Olluf Dragsbech og Peder Møller opbryde og lod tømmer og jern opføre til deres huse. Da satte Morten Andersen i rette, at de skulle fremvise ret hjemmel eller bøde deres 3 mk. Da (21/4) er sagen opsat 6 uger, som er i dag (2/6). Så fremkom Christen Christensen Høj og irettelagde en skriftlig hjemmel lydende på, at Anders Knudsen i (forsvundet) og Anders Nielsen ved Brou ved Klitmøller og medbrødre d. 8/1 for 1 sldl. har solgt Anders Poulsen og Peder Ollufsen ved Klitmøller "en støche furre flag" af det skib, som var strandet ved Vang d. 4. januar, men blev udtaget af havet og indstrandede igen først ved Klitmøller og derefter "nør i Christen Blachis strand". Herefter påstår Christen Høj de to mænd fri for tiltale at være. Kendelse: Sagen skønnes at vedrøre de anklagedes ære, hvorfor dommeren ikke tør dømme. (Henvises formodentlig til landstinget). 1673 21/1 Poul Olufsen, sal. Oluf Dragsbæks søn ved Klitmøller, får afkald fra sine brødre og svogre, Christen Olufsen, Peder Olufsen, Anders Olufsen, Niels Pedersen Skinnerup på sin hustru Karen Olufsdatters vegne og Salmand Andersen i Bjerregård pa sin hustrus Maren Olufsdatters vegne for arv efter deres fader, Oluf Dragsbæk, og for arv efter deres moder, Helle Christensdatter, som endnu lever. | Dragsbech, Oluf Christensen (I284)
|
| 96 | Kilde: PNT og VCMþs slægtstavle: Se i slægtstavlen. Kilde: Skuder og skippere i Klitmøller - længere nede Kilde: G. Krogh-Jensen: Den Thylandske skudefart, Thisted 1967 - længer nede Kilde: Uddrag af Wulff: Statistiske bidrag til Aalborg Stifts historie i slutningen af det syttende århundrede: - længere nede Kilde: Historisk årbog for Thisted amt, 1956 - længere nede Litt.: Historisk Tidsskrift for Thisted amt, 1915: Skude og strandhandel Skuder og skippere i Klitmøller : Hos møller i Hansted Mølle og skudeejer Niels Henriksen, hvor Klitboerne samledes d. 8. august 1665 og skrev til kongen: G. Krogh-Jensens: Den Thylandske Skudefat. Thisted 1967: Skudefarten i Klitmøller. Skudehandelen, der formentlig går tilbage til middelalderen, foregik med skibe, der kunne sejle "lige på sandet" og derfor ikke var afhængige af en havn. Sent på efteråret blev de trukket op i klitterne, hvilket krævede 30-40 mands arbejde. De blev lastet, mens de lå for anker uden for brændingen ved hjælp af en "skibningsbåd", hvilket ikke altid var lige let. Der deltog både danske og norske skibe i skudehandelen. Fra Thy eksporteredes landbrugsprodukter (Danmarks første landbrugs-eksport af nogen betydning) først mest korn, mel og gryn, senere også mere forarbejdede landbrugsprodukter. Fra Norge importeredes først og fremmest træ, men også forskellige oversøiske varer og norske fjordheste, der den dag i dag er særligt almindelige i Thy. Skudeskipperne var også købmænd, d.v.s. de opkøbte selv fra oplandet de landbrugsvarer, de sejlede til Norge, og afsatte også selv de importerede varer. Dette bragte dem i konflikt med købmændene i Thisted, for ifølge deres købstads-rettigheder skulle al handel foregå over købstaden. I 1665 mente borgmesteren i Thisted, at han kunne forbyde skudehandelen, men på et møde i Hansted Mølle skrev 16 skippere fra Hansted og Klitmøller i fællesskab - bistået af en skrive- og formentlig også formuleringskyndig person - et brev til kongen med følgende indhold: "Stormægtigste højbårne fyrste, allernådigste herre og konge. Vi fattige underskrevne strandmænd boende i Jylland ved Vesterhavet på Hanstholm og ved Klitmøller må i højeste måde vores nød og betrængsel for Eders kongelige Majestæt fremføre. En ung mand ved navn Peder Justesen, som nylig er blevet borgmester i Thisted, beængster os ved at ville forhindre den ældgamle skik og brug, som har været tilladt os og vore forgængere fra Arilds tid, saalænge vi hidindtil ved vesterhav i nogle smaa Hytter og Huse boet haver, af Borgemester og Raad udi Tisted haver været u-despurterlig og u-paatalt, som med hosfølgende lovlige Tingsvidne underdanigst bevises, at de Mænd, som boet haver ved Vesterhavet, som vi fattige Strandmænd nu boer, haver altid brugt smaa Sandskuder eller store Fiskebaade at drage ud paa Havet at fiske med, og naar Fiskeriet ikke vilde lykkes, da haver de enten for Tisteds Mænd eller for sig selv sejlet paa Norge med en Snes Tønder Korn eller mel at søge deres ringe Næring eller Ophold; thi som vi fattige Strandmænd bor i Sandbakker, avles hverken Høe eller Korn, men af Havet faar vi at nære os med Hustru og Børn. Skulle derfor vi fattige Strandmænd betages den ældgamle Skik, Brug og Frihed ej at maatte have vores smaa Sandskuder eller store Fiskebaade, som den ny unge Borgemester peder Justesen alleneste paataler, da maatte ikke allene vi fattige Standmænd med Hustruer og Børn af Hunger og Nød undkomme, men endogsaa alt Landet her omkring, som ved denne vores smaa Søfart hjælpes og understøttes, skulde lide Trang og Skade derover, og allermest forgik Eders kongl. Majestæt den aarlige Indkomst og Told, som vi erlægger rigtig i Tisted paa Kgl. Toldbod, hvilket altsammen denne unge og nye Borgemester Peder Justesen ikke betænker, begriber eller forstaar, der dog hans Ed hannem tilholder underdanigst skal søge Eders Majestæts og Undersaatternes, hvor han haver at sige, Gavn og Bedste, ingen Middel til Vederlag for Tolden fremviser han heller, hvormed det kunde ske og erstattes. Saa at herud af kan ses, at en utidig, ubetænksom og skadelig Capritz bemeldte unge Mand og Borgemester er paakommen, hvilken, dersom den fik Gænge, da maatte vi fattige Strandmænd med Hustruer og Børn aldeles fordærves og undergaa. Er derfor til Eders Kgl. Majestæt vor allerunderdanigste Bøn og Begæring, at vi fattige Strandmænd, som bor blandt nogle Sandbakker, maa herefter, som fra Arildstid hidindtil sket er, ubehindret bruge og beholde vores smaa Sandskuder enten til Fiskeri paa Havet eller at sejle paa Norge med til vores Føde og Ophold med Hustru og Børn; hans Kgl. Majestæt skal vi underdanigst give rigtig Tolden, saa at ingen Klagemaal derover skal komme. Vi fattige Starndmænd formoder underdanigst herpaa Kgl. naadigste Resolution Svar og Tilladelse. Den almægtige Gud vil saadan Kgl. Naade rigeligen igen belønne med et langvarigt, fredeligt og roligt Regimente, og vi fattige Standmænd med Liv, Blod, Gods og Formue forblive eders Kgl. Majestæt tro Underdanie, saa længe vi lever." Skreven i Hansted Mølle ved Vester Hav den 8. August Anno 1665. Jep Pedersen Krabbe JPK Christen Nielsen Odde CNO Peder Bagge PB Anders Poulsen APS Oluf Christensen Dragsbech OCD Anders Andersen Frost AAF Anders Nielsen egen Handt Peder Nielsen Skinderup PNS Christen Mortensen Kløvborre CMK Niels Henrichsen NHS Lauritz Laustsøn LLS Christen Andersen Riis CAR Anders Søfrensen ASS Christen Christensen Løber CCL Peder Søfrensen PSS Oluff Christensen Krog OCK Blandt underskriverne var der kun 'en der kunne skrive sit navn med "egen hånd". De øvrige skrev deres initialer og skriveren skrev så deres navn fuldt ud. Klagen blev derefter den 29. august 1665 sendt til borgmester Peder Justesen, hvis redegørelse til kongen lyder: Er herpaa min allerunderdanigste Erklæring: " At jeg haver ladet tiltale bemeldte Strandmænd er sket af den Aarsag, at jeg befrygtede, at der skulde ske nogen Underslæb og Urigtighed mod Kongens Told, dersom samme Mænd skulde saaledes sejle paa Norge, men eftersom jeg fornemmer af denne deres allerunderdanigste Supplication, at de tilbyder sig at ville rigtig erlægge Tolden, saa at ingen Klagemaal derfor over dennem skal komme, behager det naadigst hans Kgl. Majestæt, at de maa herefter, som hidtil sket er, bruge deres Strandskuder at sejle paa Norge med, dennem og deres Hustruer og Børn at nære og forsørge, haver jeg intet dertil at sige, men udi al Underdanighed vil have det henstillet til Hans Kgl. Majestæti naadigste Resolution. Tisted den 26. januar 1666. Peder Justesen." Den ønskede tilladelse fik strandmændene på Hanstholm og ved Klitmøller d. 24. september 1666. Tilladelsen lød på, at de på Norge måtte forhandle deres "Korn og andre uforbudte Varer", og derfra igen hente "saa meget Tømmer, som de til deres Bygninger haver fornødent". Kongen - eller hans embedsmænd - gav underskriverne ret i deres klage og skudefarten fortsatte uhindret - om end ikke ubeskattet frem til ca. 1850. Skuder og Skippere i Klitmøller: Skuder og skippere i Klitmøller før 1705: Født 1610, nævnt 1665 - 1668 G. Krogh-Jensen: Den Thylandske skudefart, Thisted 1967 Sandskuderne var lidt større end de fiskekuttere, der i dag ligger ved Klitmøller strand. De største af dem var ca. 15 m lange, ca. 4 m brede og op til 2 m dybe. De var klinkbyggede og sammenføjede med trænagler, ofte af enebærtræ, hvilket gjorde dem elastiske og spændstige. I 1754 skænkede skudeejerne i Klitmøller et kæmpestort standur til Vester Vandet kirke. Det både står og går i kirken den dag i dag, Vester Vandet kirke var sognekirke for Klitmøller, først 1872, længe efter skudefartens ophør blev annekskirken i Klitmøller bygget. På dette ur findes et billede af en sandskude, måske i en lidt pyntet version. Skudefarten fik sit dødsstød, da havet fra 1835 begyndte at bryde igennem Aggertangen, således at man snart kunne sejle direkte ind i Limfjorden. Nu kunne skipperne sejle ind til Thisted, hvor de kunne laste og losse på en ganske anderledes bekvem måde end ved den åbne havstrand. Skudehandelen vendte aldrig tilbage i sin gamle form, og det varede længe, inden Klitmøller kom over dette chok. Det var nok først med turisterne - hvorimelllem formentlig en del af de gamle skudeskipperes efterkommere - at Klitmøller igen er kommet til ære og værdighed. Udrag af Wulff: Statistiske bidrag til Aalborg Stifts historie i slutningen af det syttende århundrede: I 1690: Skinderup sogn ligger til kapellanen udi Thisted, nyder han 20 tdr. byg; men af de 20 tdr. har kapellanen alene til udgifter af sognet, hvilken, når den bliver overslagen, bliver lidet tilbage. Nok har kapellanen 12-13 tdr. havre. +++ højtidsgade, påskerente, St Hansrente o.s.v. Kapellaniet i Thisted angaaende: 1. Kapellanen har intet uden 10 rdl. til huspenge. 2. Får ellers de 3 højtidsdage til froprædiken 12-13 sldr; thi byen er øde og forarmet. 3. Fastelavnsløn (Gud ved, med hvor stor møde kapellanen går fra dør til dør) bekommes 12-14 sldr. Videre har kapellanen intet af Thisted by, uden han undertiden kan få 2 mark af et lig for at følge til jorde, kan ikke beløbe sig 10 mark. Af Tilsted sogn.1. 6 tdr. byg, fordi han prædiker om vinteren for sognepræsten. 2. Små accidentia, barseler og kirkegangskvinder, er ikke falden i år over 7 mark. Højtidsoffer og forlig tager sognepræsten selv. H. Spjelderup. Historisk årbog for Thisted amt, 1956: Der kan samles en mosaik af de mange småstykker, man kan finde rundt omkring i kirkebøger, skatteregnskaber, skifteprotokoller og andre mærkelige steder om skudefarten. Det danner dog kun et blegt og ufuldkomment billede af skudernes historie. Man savner de farverige partier, som ville kunne hentes fra skudernes mange rejser over havet, snart i roligt og smukt vejr, snart i blæst og kulde, fra handelen i skiftende tider med bønderne fra Thy, som solgte deres landbrugsprodukter til skudehandleren, og fra forholdet til nordmændene i Sørlandets havne, som købte disse varer og solgte tømmer i stedet for. Måske har skuden tilmed trods sit ofte fromme navn fra tid til anden haft lidt med smuglerier at gøre, for det påstås jo, at skipperne fra nordstranden var ganske flinke også til den slags. Men sådanne oplevelser, der kunne give billedet mere kulør og liv, kan kun i sjældne tilfælde hentes frem af arkiverne. De må i det store og hele overlades til fantasien. Men et billede danner der sig dog trods alt, og i dette billede træder i alt fald én bestemt linie meget tydeligt og klart frem. Den går som en kraftig rød tråd gennem det hele og kan kaldes slægtens linie. Sandskuderne tilhørte først og fremmest hver en bestemt slægt, der besatte skipperposten, og den gik i arv fra fader til søn i op til fire-fem generationer. Men ikke alene skuden gik i arv, det gjorde også den dybe indlevelse i skudefarten lige fra kunsten at føre en skude i al slags vejr til evnen til at klare skudehandelen i alle dens faser. Skipperen skulle jo nemlig ikke blot føre sit skib, han måtte også kunne forestå køb og salg af de varer, det fragtede, et mangesidet og krævende hverv. De øvrige skudepartsejere var almindeligvis bipersoner, som fik deres udbytte i forhold til den skudepart, de ejede. De sidste af de rigtige gamle sandskuder synes at være forsvundet i tiden omkring 1800 og med dem også benævnelsen sandskude. Efter år 1800 kom der på grund af krigene først nogle onde og drøje år, hvor skudefarten led svære tab, men også havde stolte oplevelser. Derefter blomstrede den op endnu engang og fik en ny glansperiode. Men så blev Aggertangen gennembrudt, og o. 1850 var skudefartens store eventyr for bestandig forbi. | Skinderup, Peder Nielsen (I365)
|
| 97 | Kilde: Skuder og skippere i Klitmøller før 1705 - længere nede Kilde: Historisk årbg for Thisted amt, 1956 - længere nede Skuder og skippere i Klitmøller før 1705, (1669 - 1747), nævnt 1703, 1704 Sct. Jacob, sandskude: Ejer: 1717 - 1749 Peder Nielsen Skinderup og Niels Nielsen Skinderup u part 1750 - 1754 Peder Nielsen Skinderup u part Skipper: 1717 - 1727 Niels Nielsen Skinderup Historisk årbog for Thisted amt, 1956: Der kan samles en mosaik af de mange småstykker, man kan finde rundt omkring i kirkebøger, skatteregnskaber, skifteprotokoller og andre mærkelige steder om skudefarten. Det danner dog kun et blegt og ufuldkomment billede af skudernes historie. Man savner de farverige partier, som ville kunne hentes fra skudernes mange rejser over havet, snart i roligt og smukt vejr, snart i blæst og kulde, fra handelen i skiftende tider med bønderne fra Thy, som solgte deres landbrugsprodukter til skudehandleren, og fra forholdet til nordmændene i Sørlandets havne, som købte disse varer og solgte tømmer i stedet for. Måske har skuden tilmed trods sit ofte fromme navn fra tid til anden haft lidt med smuglerier at gøre, for det påstås jo, at skipperne fra nordstranden var ganske flinke også til den slags. Men sådanne oplevelser, der kunne give billedet mere kulør og liv, kan kun i sjældne tilfælde hentes frem af arkiverne. De må i det store og hele overlades til fantasien. Men et billede danner der sig dog trods alt, og i dette billede træder i alt fald én bestemt linie meget tydeligt og klart frem. Den går som en kraftig rød tråd gennem det hele og kan kaldes slægtens linie. Sandskuderne tilhørte først og fremmest hver en bestemt slægt, der besatte skipperposten, og den gik i arv fra fader til søn i op til fire-fem generationer. Men ikke alene skuden gik i arv, det gjorde også den dybe indlevelse i skudefarten lige fra kunsten at føre en skude i al slags vejr til evnen til at klare skudehandelen i alle dens faser. Skipperen skulle jo nemlig ikke blot føre sit skib, han måtte også kunne forestå køb og salg af de varer, det fragtede, et mangesidet og krævende hverv. De øvrige skudepartsejere var almindeligvis bipersoner, som fik deres udbytte i forhold til den skudepart, de ejede. De sidste af de rigtige gamle sandskuder synes at være forsvundet i tiden omkring 1800 og med dem også benævnelsen sandskude. Efter år 1800 kom der på grund af krigene først nogle onde og drøje år, hvor skudefarten led svære tab, men også havde stolte oplevelser. Derefter blomstrede den op endnu engang og fik en ny glansperiode. Men så blev Aggertangen gennembrudt, og o. 1850 var skudefartens store eventyr for bestandig forbi. ----------------------------------------------------- Klitmøller-pige Henrettet i 1693 Af Knud Mortensen Dokument: Dødsdom | Skinderup, Peder Nielsen (I317)
|
| 98 | Klitmøllervej 120 Matr. nr. 13b, Klitmøller 28/6 1879. Skøde fra Otto Hausgaard til Niels Jørgensen paa matr. nr. 13b, 14c og 61c i Klitmøller. Niels Jørgensen, født o. 1838 i Sennels, var murer og gift med Ane Pouline Sixhøj, født o. 1842 i Klitmøller. De boede tidligere paa matr. nr. 66, men i 1880 byggede Niels Jørgensen et hus paa matr. nr. 13b, hvortil de flyttede. 30/8 1893. Adkomst for Niels Jørgensens enke Ane Pouline Kirstine Sixhøi til samme ejendom. 15/12 1897. Skøde fra Ane Pouline Kirstine Jørgensen til: Christen Philipsen Christensen (1854-1939), gift med Dorthea Sunesen (1855-1946). I 1916 byggede de hus paa matr. nr. 38l, Vestermøllevej 28 og 7/4 1916 solgte de matr. nr. 13b, 14c og 61c til: Salmon P. Salmonsen (1881-1962), der var murermester og gift med Karen Marie Salmonsen (1882-1968). 10/1 1921 mageskiftede de ovennævnte ejendomme med matr. nr. l1e, Tolderstien 4, der ejedes af Martin M. Vegeberg. Martin Marinus Vegeberg (1885-1942) var fisker og gift med Caroline Brund (1888-1963). 4/7 1925 solgte de ejendommen til: Laurits Jensby, der tidligere boede paa matr. nr. 11a. Han solgte 23/10 1926 til: -------------------------------------------------------------------------------- *******------------------------------------------------- Undertegnede Husejer Salmon Salmonsen af Klitmøller erkender herved at have Mageskiftet og afhændet til Husejer Martin Vegeberg, sammesteds, den mig efter thinglæst Adkomst tilhørende Ejendom, Klitmøllerhuse, i Vester Vandet Sogn, skyldsat under: Matr. No. 13b. Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 21/4 Alb. Glskat 85 Øre. Matr. No. 14c. Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 1¼ Alb. Glskat 4 Øre. Matr. No. 61c. Hartkorn 0 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb. Glskat 22 Øre. med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør, derunder Kakkelovne, Komfur og Grubekedel, al den udendørs Besætning af levende og døde Ting, Beholdning af Avl, Furage og Gødning, Inventarium, Avlsredskaber og Maskiner samt den Sælgeren tilhørende Mejeriandel, alt imod at bemeldte Martin Vegeberg til mig afstaar den ham tilhørende Ejendom, skyldsat under: Matr. Nr. 11e, Klitmøllerhuse, V. Vandet Sogn, Hartkorn 0 Alb. med paastaaende Bygninger med mur- og nagelfast Tilbehør, her under indbefattet Kakkelovne, Komfur og Grubekedel. Handelen er iøvrigt indgaaet paa følgende nærmere Vilkaar: I. Ejendommene overdrages de respektive Købere med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed Sælgeren har ejet samme, i hvilken Henseende bemærkes: at Matr. Nr. 13b, 14c og 61c af Klitmøllerhuse skulle holdes forenede og være bebyggede, at der hviler Vejservitut paa det opr. Matr. Nr. 11 til Fordel for Matr. Nr. 41b. II. Overtagelsen sker strax og Skatter og Afgifter af de solgte Ejendomme udredes af de nye Ejere forsaavidt de er forfaldne den 1. April d. A. og senere. III. I Ejendommen Matr. Nr. 13b, 14c og 61c, der er ansat til en Værdi af 9500 Kr., indestaar et 1. Prioritetslaan til Husmandskreditforeningen i Aalborg, stort oprindeligt 2500 Kr., hvilket Laan overtages, tilsvares og forrentes af Vegeberg og idet bemærkes, at hvad der er afdraget paa Laanet og hvad der haves til Gode i Kreditforeningens Reservefond kommer Vegeberg tilgode. 2. Prioritetslaanet i fornævnte Ejendom, stort 2000 Kr. skal Vegeberg ikke overtage. Ejendommen Matr. Nr. 11e, der er ansat til en Værdi af 9000 Kr. indestaar et 1. Prioritetslaan til Husmandskreditforeningen i Aalborg, stort opr. 2800 Kr., hvilket Laan overtages, tilsvares og fra Dato af forrentes af Salmonsen og idet bemærkes, at hvad der er afdraget paa nævnte Laan og haves til gode i Kreditforeningens Reservefond kommer ham til Gode. I 11. December Termin d. A. betaler Vegeberg kontant og skadesløst til Salmonsen den kontante Byttesum, der i Henhold til foranstaaende skal erlægges med 800 Kr., skriver Otte Hundrede Kroner uden Renter. Naar Handelen i Henhold hertil er berigtiget, fuldbyrdes den ved Udstedelse af Mageskifteskøder, Salmonsens Ejendom sættes i Handel og Vandel lig 7000 Kr. og sker Ansættelsen paa Tro og Love. IV. De med nærværende Kontrakt og i sin Tid Mageskifteskøderne samt disses Stempling og Thinglæsning forbundne Papirsomkostninger udredes af hver af Parterne med Halvdelen. Medundertegnede Martin Vegeberg erkender at have indgaaet foranstaaende Handel paa de anførte Vilkaar. Til Bekræftelse med vore Underskrifter vidnefast. Ved Nærværelse i Thisted, den 17. April 1920. Salmon P. Salmonsen Martin Vegeberg. Til Vitterlighed: Bjerregaard J. Chr. Røn Nielsen * * * * * * SKØDE. Da Købesummen nu er berigtiget i Overensstemmelse med foranstaaende Købekontrakt, saa skøder og overdrager jeg Husejer Salmon P. Salmonsen af Klitmøller herved til Køberen Martin Vegeberg, sammesteds den solgte Ejendom af Klitmøllerhuse i Vester Vandet Sogn, Skyldsat under: Matr. No. 13b. Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 21/4 Alb. Matr. No. 14c. Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 1¼ Alb. Matr. No. 61c. Hartkorn 0 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb. med paastaaende Bygninger m.v. som nævnt i Kontrakten, og skal den herefter være ham tilhørende som hans retsmæssige og lovlige Ejendom i enhver Henseende med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den har tilhørt mig, idet indestaas for Vanhjemmel og idet Bemærkninger i Købekontrakten herved gentages. Salmon P. Salmonsen. | Vegeberg, Fisker Martin Marinus (I47)
|
| 99 | Kom i pleje i Gileleje ved forældres død. | Christensen, Ottilie (I42)
|
| 100 | Kommer fra Rødby | Madsen, Hanne Sine (I608)
|